Er din kjole elektrisk? Sådan løser du det hurtigt

En elektrisk kjole kan være en udfordring lige dér, hvor alt ellers spiller. Du er klar til at gå, og så begynder stoffet at klæbe, knitre og leve sit eget liv. Heldigvis findes der hurtige og super brugbare tips - til når du står midt i det, og når du gerne vil undgå det næste gang.

Tips mod elektrisk kjole-udfordringen

Når du er på vej ud ad døren, og kjolen allerede har samlet nok statisk elektricitet til at lave sit eget lille show, gælder det om at handle hurtigt. 

Her er et par råd, du kan prøve af:

  • Fugt hænderne en anelse og stryg let hen over kjolen. Det dæmper statisk elektricitet med det samme.
  • Brug en metalgenstand (nøgler, armbånd, ring) og kør den hen over stoffet for at aflade.
  • Har du et tørretumbler-ark liggende, kan et hurtigt strøg over kjolen få den til at falde pænt igen.
  • Spray en anelse vand i luften foran dig og gå igennem “tågen”. Kjolen får lige nok fugt til at slippe benene.

Disse tips er perfekte, når du bare gerne vil ud ad døren uden elektrisk drama – og stadig have et outfit, der ser lige så godt ud, som det føles.

Gode vaner inden du tager kjolen på

Der er små detaljer, der gør en tydelig forskel. Lotion på benene mindsker statisk elektricitet, særligt hvis du bruger strømpebukser. Materialekombinationer betyder mere, end man tror – nogle kjoler bliver hurtigt elektriske sammen med helt glatte strømper, mens modeller med mere bomulds giver langt mindre knitrende energi. En kjole, der får lov at hænge på badeværelset, mens der er damp i rummet, falder ofte langt roligere, og en blid vaskerutine uden overtørring kan også hjælpe.

Hvad skal du undgå?

Der er også nogle små “no-go’s”, hvis du vil slippe for statisk elektricitet:

  • Et tørt rum og fuld skrue på varmen gør luften ekstra tør og øger statisk elektricitet.
  • Kun syntetiske materialer fra top til tå. Mix gerne med bomuld eller andre naturlige tekstiler. 
  • Sko med kraftige gummisåler, hvis du i forvejen kæmper med en elektrisk kjole.
  • At rive kjolen hurtigt ud af skabet og direkte på kroppen. Giv den et øjeblik på bøjlen, så stoffet falder til ro.

Når garderoben fungerer, og kjolen falder flot, bliver det langt nemmere at gå ud ad døren med ro i kroppen. Hvis du har lyst til at finde nye favoritter, der både ser godt ud og føles behagelige, kan du gå på opdagelse i vores kjoler her – fra hverdagsstyles til festkjoler, der er klar til at følge dig gennem både små og store øjeblikke.